Kort over historiske steder
De historiske steder er udvalgt og beskrevet ud fra hæftet: Historisk Vadehavskultur (download som pdf).
Zeppelinbasen
Da den 1. Verdenskrig brød ud i 1914 rådede den tyske flåde kun over et luftskib. Den tyske Marines behov for luftskibe steg stærkt i krigens første måneder, og allerede i september 1914 forelå forslag om en luftskibsbase ved Tønder. læs mere om Zeppelinmuseet
Da den 1. Verdenskrig brød ud i 1914 rådede den tyske flåde kun over et luftskib. Den tyske Marines behov for luftskibe steg stærkt i krigens første måneder, og allerede i september 1914 forelå forslag om en luftskibsbase ved Tønder. læs mere om Zeppelinmuseet
Hviding kirke
Hviding Kirke ligger på den yderste udløber af Toftlund Bakkeø, der hæver sig op til 14 m over det flade landskab. Gl. Hviding Kirke opfattes traditionelt som en af Ribe-egnens ældste tufstenskirker. Kirken menes at være bygget kort efter midten af 1200-årene. læs mere om Hviding kirke og Hviding nakke
Hviding Kirke ligger på den yderste udløber af Toftlund Bakkeø, der hæver sig op til 14 m over det flade landskab. Gl. Hviding Kirke opfattes traditionelt som en af Ribe-egnens ældste tufstenskirker. Kirken menes at være bygget kort efter midten af 1200-årene. læs mere om Hviding kirke og Hviding nakke
Weelen på Mandø
Når en stormflod har gennebrudt et dige efterlades ofte et dybt vandhul i selve bruddet. For at undgå at skulle fylde det op, og derefter genopføre diget, valgte man i gamle dage ofte at bygge det nye dige udenom - derved skabtes en såkaldt weele. Sådan én findes på Bydiget på Mandø.
Hent Mandø-folder her
Når en stormflod har gennebrudt et dige efterlades ofte et dybt vandhul i selve bruddet. For at undgå at skulle fylde det op, og derefter genopføre diget, valgte man i gamle dage ofte at bygge det nye dige udenom - derved skabtes en såkaldt weele. Sådan én findes på Bydiget på Mandø.
Hent Mandø-folder her
Skallingen og Sønderside
Skallingen er en halvø, der er dannet i løbet af de sidste 4-500 år, og er under stadig forandring af vind og vejr. Skallingen afgrænses mod nord af Havnegrøften, som markerer den gamle kystlinie ml. Ho og Oksby. Her lå i middelalder og renæssance det driftige fiskerleje Sønderside.
Skallingen er en halvø, der er dannet i løbet af de sidste 4-500 år, og er under stadig forandring af vind og vejr. Skallingen afgrænses mod nord af Havnegrøften, som markerer den gamle kystlinie ml. Ho og Oksby. Her lå i middelalder og renæssance det driftige fiskerleje Sønderside.
Stormflodssøjlen, Ribe
Stormflodssøjlen i Ribe viser med sine markeringer, hvor høj vandstanden har været under de værste stormflodskatastrofer i Ribe.
Stormflodssøjlen i Ribe viser med sine markeringer, hvor høj vandstanden har været under de værste stormflodskatastrofer i Ribe.
Langli
Langli er den nordligste Vadehavsø. Der er kun adgang til øen ad ebbevejen og kun i perioden 16. juli til 15. september. Tidligere boede der fem familier på øen, men de flyttede efter stormfloden i 1909 og 1911.
Langli er den nordligste Vadehavsø. Der er kun adgang til øen ad ebbevejen og kun i perioden 16. juli til 15. september. Tidligere boede der fem familier på øen, men de flyttede efter stormfloden i 1909 og 1911.
Ho og Kjelst
Ho er bygget på geest-randen ud til den smalle marsk. I byen finder man den fredede præstegård med haveanlæg samt byens kirke fra 1400-tallet. I Kjelst kan man ved rastepladsen se en såkaldt pinsebod. en korsformet fordybning i jorden, hvor hyrdedrengene siges at have mødtes for at fejre pinse.
Ho er bygget på geest-randen ud til den smalle marsk. I byen finder man den fredede præstegård med haveanlæg samt byens kirke fra 1400-tallet. I Kjelst kan man ved rastepladsen se en såkaldt pinsebod. en korsformet fordybning i jorden, hvor hyrdedrengene siges at have mødtes for at fejre pinse.
Varde
Købstaden Varde er opstået i 1100-tallet som vadestedsbebyggelse ved Varde Å. Byen havde en livlig søhandel bl.a. fra sine ladesteder i Ho, Hjerting og Janderup.
Købstaden Varde er opstået i 1100-tallet som vadestedsbebyggelse ved Varde Å. Byen havde en livlig søhandel bl.a. fra sine ladesteder i Ho, Hjerting og Janderup.
Tarphagebroen
Varde Å er den eneste større å, der løber ud i Vadehavet, uden at være reguleret af en sluse. Tarphagebroen blev bygget i 1941 og afløste færgefarten. Før broen blev bygget var Varde det vestligste sted man kunne køre over åen.
Varde Å er den eneste større å, der løber ud i Vadehavet, uden at være reguleret af en sluse. Tarphagebroen blev bygget i 1941 og afløste færgefarten. Før broen blev bygget var Varde det vestligste sted man kunne køre over åen.
Marbæk
Marbæk Plantage blev påbegyndt i 1904, siden er området opkøbt af Esbjerg Kommune som rekreativt område. Plantagen rummer mange fortidsminder bl.a. to fredede jernalderbopladser, hvor rester af huse og brolægning er frilagt
Marbæk Plantage blev påbegyndt i 1904, siden er området opkøbt af Esbjerg Kommune som rekreativt område. Plantagen rummer mange fortidsminder bl.a. to fredede jernalderbopladser, hvor rester af huse og brolægning er frilagt
Hjerting
Hjerting var tidligere Vardes vigtigste ladeplads, og i 1700-tallet var det den travleste havn på den danske Vadehavskyst. Der var ingen havneanlæg, da man ladede og lossede ved lavvande, mens fartøjerne lå på vaden.
Hjerting var tidligere Vardes vigtigste ladeplads, og i 1700-tallet var det den travleste havn på den danske Vadehavskyst. Der var ingen havneanlæg, da man ladede og lossede ved lavvande, mens fartøjerne lå på vaden.
Esbjerg
Esbjerg er opstået som følge af statshavnen, der blev anlagt i 1869-78 med henblik på eksport til England. Aktiviteterne ved havnen tiltrak mange mennesker, og snart voksede der en livlig by med både trafik- og fiskerihavn. I dag er Esbjerg Danmarks femte største by.
Esbjerg er opstået som følge af statshavnen, der blev anlagt i 1869-78 med henblik på eksport til England. Aktiviteterne ved havnen tiltrak mange mennesker, og snart voksede der en livlig by med både trafik- og fiskerihavn. I dag er Esbjerg Danmarks femte største by.
Fanø
Fanø er den nordligst beboede Vadehavsø og har to velbevarede skipperbyer Nordby i nord og Sønderho på øens sydlige del. Fanø var førhen hjemsted for en af landets største provinsflåder. Fra slutningen af 1800-tallet udvikledes, der en badesteds- og hotelturisme ved øens vestkyst. Her findes også en af Danmarks ældste golfbaner fra 1902.
Fanø er den nordligst beboede Vadehavsø og har to velbevarede skipperbyer Nordby i nord og Sønderho på øens sydlige del. Fanø var førhen hjemsted for en af landets største provinsflåder. Fra slutningen af 1800-tallet udvikledes, der en badesteds- og hotelturisme ved øens vestkyst. Her findes også en af Danmarks ældste golfbaner fra 1902.
Roborg, Sneum Sluse og St. Darum
Ved Roborg syd for Tjæreborg begynder systemet af havdiger. Roborg var en driftig ladeplads, men da Tjæreborg fik jernbanestation i 1874, flyttede kro og købmand. Længere sydpå findes den nordligste af de mange vadehavssluser, Sneum sluse. Landsbyen St. Darum bag diget er velbevaret med mange fine gårde.
Ved Roborg syd for Tjæreborg begynder systemet af havdiger. Roborg var en driftig ladeplads, men da Tjæreborg fik jernbanestation i 1874, flyttede kro og købmand. Længere sydpå findes den nordligste af de mange vadehavssluser, Sneum sluse. Landsbyen St. Darum bag diget er velbevaret med mange fine gårde.
Vilslev
Ved Kongeåen ligger den velbevarede landsby Vilslev med sin tufstenskirke og syd for denne Vilslev spang, en lille bro, der var et vigtigt overgangssted for studedriverne på deres vej fra Limfjorden til markerne i Ribe og Slesvig.
Ved Kongeåen ligger den velbevarede landsby Vilslev med sin tufstenskirke og syd for denne Vilslev spang, en lille bro, der var et vigtigt overgangssted for studedriverne på deres vej fra Limfjorden til markerne i Ribe og Slesvig.
Ribe
Ribe er Danmarks ældste by. Den blev anlagt i begyndelsen af 700-tallet som markedsplads på nordsiden af Ribe Å, men blev senere flyttet til sydsiden af åen, hvor domkirken og slotskirken har ligget siden 1100-tallet. Ribe var områdets altdominerende havneby.
Ribe er Danmarks ældste by. Den blev anlagt i begyndelsen af 700-tallet som markedsplads på nordsiden af Ribe Å, men blev senere flyttet til sydsiden af åen, hvor domkirken og slotskirken har ligget siden 1100-tallet. Ribe var områdets altdominerende havneby.
Kammerslusen
Ribe kammesluse er opført i 1914 i forbindelse med bygningen af Ribe-diget. Slusen sikrer engene og byen mod oversvømmelser. Ved lavvande åbnes sluseportene og ved højvande presses de i, når vandstanden er højere i havet end i åen.
Ribe kammesluse er opført i 1914 i forbindelse med bygningen af Ribe-diget. Slusen sikrer engene og byen mod oversvømmelser. Ved lavvande åbnes sluseportene og ved højvande presses de i, når vandstanden er højere i havet end i åen.
Mandø
Ved Vester Vedsted går der to veje til Mandø; Ebbevejen, som blot er markeret med riskoste på havbunden, og Låningsvejen, som er anlagt i 1970'erne mellem to rækker af faskingærder. Begge veje oversvømmes normalt ved højvande.
Ved Vester Vedsted går der to veje til Mandø; Ebbevejen, som blot er markeret med riskoste på havbunden, og Låningsvejen, som er anlagt i 1970'erne mellem to rækker af faskingærder. Begge veje oversvømmes normalt ved højvande.
Vester Vedsted
Nær Vester Vedsted har man gjort mange rige fund fra jernalderen. Særligt én lokalitet Dankirke, tyder på handelskontakter med frisere og angelsaksere ca. 200 f. Kr. til 750 e. Kr.
Nær Vester Vedsted har man gjort mange rige fund fra jernalderen. Særligt én lokalitet Dankirke, tyder på handelskontakter med frisere og angelsaksere ca. 200 f. Kr. til 750 e. Kr.
Rejsby
Under bygningen af Kong Christian d. 10. Dige fik man en alvorlig påmindelse om havets kræfter. D. 30. august 1923 om eftermiddagen blev arbejderne på diget overrasket af en stormflod og 19 mand druknede. For disse digearbejdere er der rejst en mindesten ved Rejsby Sluse.
Under bygningen af Kong Christian d. 10. Dige fik man en alvorlig påmindelse om havets kræfter. D. 30. august 1923 om eftermiddagen blev arbejderne på diget overrasket af en stormflod og 19 mand druknede. For disse digearbejdere er der rejst en mindesten ved Rejsby Sluse.
Skærbæk og Hjemsted
Skærbæk udviklede sig i 1900-tallet til en driftig stationsby i kraft af sin jernbanestation og sin beliggenhed ved et knudepunkt. Vejen syd om byen mod Hjemsted følger geest-randen ud mod Ballummarsken. Også i jernalderen boede der folk her, og de rige fund fra udgravninger på stedet præsenteres i Hjemsted Oldtidspark.
Skærbæk udviklede sig i 1900-tallet til en driftig stationsby i kraft af sin jernbanestation og sin beliggenhed ved et knudepunkt. Vejen syd om byen mod Hjemsted følger geest-randen ud mod Ballummarsken. Også i jernalderen boede der folk her, og de rige fund fra udgravninger på stedet præsenteres i Hjemsted Oldtidspark.
Rømødæmningen
Rømø er den største af de danske Vadehavsøer og den der er lettest at komme til på grund af Rømødæmningen. Dæmningen påbegyndtes i 1939 som beskæftigelsesarbejde og stod færdig i 1948.
Rømø er den største af de danske Vadehavsøer og den der er lettest at komme til på grund af Rømødæmningen. Dæmningen påbegyndtes i 1939 som beskæftigelsesarbejde og stod færdig i 1948.
Toftum og Juvre
I 1600-tallet blomstrede Rømøs søfart og i 1700-tallet deltog en stor del af øens mandlige befolkning i hvalfangsten fra Hamborg og de hollandske havnebyer. Flere blev kommandører - dvs. kaptajner. I Toftum kan man besøge Kommandørgården, der ejes af Nationalmuseet.
Kommandørgårdens hjemmeside
I 1600-tallet blomstrede Rømøs søfart og i 1700-tallet deltog en stor del af øens mandlige befolkning i hvalfangsten fra Hamborg og de hollandske havnebyer. Flere blev kommandører - dvs. kaptajner. I Toftum kan man besøge Kommandørgården, der ejes af Nationalmuseet.
Kommandørgårdens hjemmeside
Kongsmark og Lakolk
I 1800-tallet begyndte turismen så småt at gøre sit indtog på Rømø. For at tiltrække turisterne lod pastor Jacobseni 1899 anlægge en skinnebane med hestetrukne vogne mellem Kongsmark, hvor færgen lagde til, og det nyopførte Nordseebad ved Lakolk.
I 1800-tallet begyndte turismen så småt at gøre sit indtog på Rømø. For at tiltrække turisterne lod pastor Jacobseni 1899 anlægge en skinnebane med hestetrukne vogne mellem Kongsmark, hvor færgen lagde til, og det nyopførte Nordseebad ved Lakolk.
Kirkeby og Havneby
Rømøs kirke er en senmiddelalderlig murstenskirke, der er voldsom ombygget og udvidet i den rige søfartstid i 1600- og 1700-tallet. På kirkegården findes en lang række gravsten over Rømø-kommandører. I Havneby blev der i 1964 indviet en havn som har færgeforbindelse til List på Sild.
Rømøs kirke er en senmiddelalderlig murstenskirke, der er voldsom ombygget og udvidet i den rige søfartstid i 1600- og 1700-tallet. På kirkegården findes en lang række gravsten over Rømø-kommandører. I Havneby blev der i 1964 indviet en havn som har færgeforbindelse til List på Sild.
Den svorne vej
I følge sagnet har den svorne vej fået navnet, fordi Misthusum lå i strid med Skærbæk om ejendomsretten til vejen. Sagen kom for retten og dommeren krævede at Misthusumbønderne skulle stå på vejen og sværge på, at de stod på egen jord. Bønderne fyldte lidt jord fra deres egne marker i støvlerne og mente så, at de med sindsro kunne aflægge eden. De kom alle siden ulykkeligt af dage.
I følge sagnet har den svorne vej fået navnet, fordi Misthusum lå i strid med Skærbæk om ejendomsretten til vejen. Sagen kom for retten og dommeren krævede at Misthusumbønderne skulle stå på vejen og sværge på, at de stod på egen jord. Bønderne fyldte lidt jord fra deres egne marker i støvlerne og mente så, at de med sindsro kunne aflægge eden. De kom alle siden ulykkeligt af dage.
Misthusum
Misthusum var engang en lille landsby bygget på små forhøjninger, værfter, i marsken som beskyttelse mod højvande og stormfloder. Trods deres forholdsregler blev Misthusm alligevel hårdt ramt af stormfloder og i 1700-tallet begyndte folk at flytte ind på geesten.
Misthusum var engang en lille landsby bygget på små forhøjninger, værfter, i marsken som beskyttelse mod højvande og stormfloder. Trods deres forholdsregler blev Misthusm alligevel hårdt ramt af stormfloder og i 1700-tallet begyndte folk at flytte ind på geesten.
Ballum Sluse
Ballum Sluse og Slusekro kro er opført i 1914-19 af russiske krigsfanger. Samtidig blev færgelejet til Kongsmark på Rømø flyttet til slusen. Før bygningen af Rømødæmningen fungerede kroen tillige som garage for biler, hvis passagerer skulle med færgen til Rømø.
Ballum Sluse og Slusekro kro er opført i 1914-19 af russiske krigsfanger. Samtidig blev færgelejet til Kongsmark på Rømø flyttet til slusen. Før bygningen af Rømødæmningen fungerede kroen tillige som garage for biler, hvis passagerer skulle med færgen til Rømø.
De mange Ballum'er
Langs geest-randen syd for Ballum Sluse ligger en lang række lokaliteter, hvor "Ballum" (afledt af forhøjning) indgår i navnet. Mod øst ligger Forballum, Østerende Ballum og Husum-Ballum. Vejen sydover fører igennem Vesterende Ballum. Derefter følger Bådsbøl-Ballum, Buntje-Ballum, Nørrehus-Ballum og endelig Rejsby-Ballum.
Langs geest-randen syd for Ballum Sluse ligger en lang række lokaliteter, hvor "Ballum" (afledt af forhøjning) indgår i navnet. Mod øst ligger Forballum, Østerende Ballum og Husum-Ballum. Vejen sydover fører igennem Vesterende Ballum. Derefter følger Bådsbøl-Ballum, Buntje-Ballum, Nørrehus-Ballum og endelig Rejsby-Ballum.
Hjerpsted Bakkeø
Lige syd for landsbyen Koldby slutter det lave Koldby-Ballum-dige og her rækker geesten i form af Hjerpsted Bakkeø, helt ud til kysten. Bakkeøens møde med kysten ses tydeligst ved Emmelev Klev, hvor den ender i en stejl klint.
Lige syd for landsbyen Koldby slutter det lave Koldby-Ballum-dige og her rækker geesten i form af Hjerpsted Bakkeø, helt ud til kysten. Bakkeøens møde med kysten ses tydeligst ved Emmelev Klev, hvor den ender i en stejl klint.
Højer
Højer by kendes fra 1200-tallet og fik i 1500-tallet stigende betydning som udskibningshavn for Tønder. I 1736 fik byen kongeligt privilegium på at drive handel og håndværk, og den blev dermed "flække". I Højer ligger bl.a. møllen fra 1850'erne, der i dag fungerer som en filial under Museum Sønderjylland.
Højer Mølles hjemmeside
Højer by kendes fra 1200-tallet og fik i 1500-tallet stigende betydning som udskibningshavn for Tønder. I 1736 fik byen kongeligt privilegium på at drive handel og håndværk, og den blev dermed "flække". I Højer ligger bl.a. møllen fra 1850'erne, der i dag fungerer som en filial under Museum Sønderjylland.
Højer Mølles hjemmeside
Højer Sluse
I 1859-61 byggedes et dige mellem Højer og Siltoft til inddigning af Ny Frederikskog, og i den forbindelse anlagdes Højer Sluse. Dette var det yderste havdige, indtil det fremskudte dige blev bygget omkring 1980. Foran slusen blev Højer Havn anlagt.
I 1859-61 byggedes et dige mellem Højer og Siltoft til inddigning af Ny Frederikskog, og i den forbindelse anlagdes Højer Sluse. Dette var det yderste havdige, indtil det fremskudte dige blev bygget omkring 1980. Foran slusen blev Højer Havn anlagt.
Det fremskudte dige og Vidå Slusen
Det fremskudte dige blev opført i 1979-1981 og er dermed det seneste havdige i Danmark. Ved opførelsen af diget opstod Margrethekog, hvor man i den sydlige del har anlagt en saltvandssø med henblik på at opretholde vadefuglenes levesteder.
Det fremskudte dige blev opført i 1979-1981 og er dermed det seneste havdige i Danmark. Ved opførelsen af diget opstod Margrethekog, hvor man i den sydlige del har anlagt en saltvandssø med henblik på at opretholde vadefuglenes levesteder.
Tøndermarsken
Tøndermarsken er den nordligste del af et stort sammenhængende marskområde, der strækker sig langt ned i Tyskland. Her er marsken så bred, at man allerede i middelalderen bosatte sig på værfter i marsken. Siden er der sket flere inddigninger, der gradvist har flyttet kysten og Vidåens udløb længere mod vest.
Tøndermarsken er den nordligste del af et stort sammenhængende marskområde, der strækker sig langt ned i Tyskland. Her er marsken så bred, at man allerede i middelalderen bosatte sig på værfter i marsken. Siden er der sket flere inddigninger, der gradvist har flyttet kysten og Vidåens udløb længere mod vest.
Mellem Højer og Rudbøl
Landevejen mellem Højer og Rudbøl løber på et havdige fra 1556, det første, der blev anlagt i det nuværende Danmark. Vejen var tidligere brolagt med hårdtbrændte hollandske klinker. Mod øst ligger Højer Kog og mod vest Rudbøl Kog.
Landevejen mellem Højer og Rudbøl løber på et havdige fra 1556, det første, der blev anlagt i det nuværende Danmark. Vejen var tidligere brolagt med hårdtbrændte hollandske klinker. Mod øst ligger Højer Kog og mod vest Rudbøl Kog.
Lægan og Ubjerg Kog
Ved Vidåen umiddelbart syd for Tønder ligger Lægan, der blev anlagt som havn for Tønder i 1556, da diget var blevet bygget og dermed hindrede skibstrafikken til Tønder. Syd for Vidåen kommer man til Ubjerg Kog og Ubjerg, et væft - formodentlig en udbygget indlandsklit - som rummer en hel landsby.
Ved Vidåen umiddelbart syd for Tønder ligger Lægan, der blev anlagt som havn for Tønder i 1556, da diget var blevet bygget og dermed hindrede skibstrafikken til Tønder. Syd for Vidåen kommer man til Ubjerg Kog og Ubjerg, et væft - formodentlig en udbygget indlandsklit - som rummer en hel landsby.
Tønder og Møgeltønder
Tønder er formodentlig opstået som anker- og ladeplads i bunden af Vidå-deltaet. Møgeltønder betyder egentlig "Storetønder", men byen er i dag betydeligt mindre end Tønder. I Møgeltønder ligger Schackenborg Slot samt slotsgaden med ualmindeligt mange velbevarede huse fra 1700- og 1800-tallet. I det nærliggende Gallehus blev de berømte guldhorn fundet.
Tønder er formodentlig opstået som anker- og ladeplads i bunden af Vidå-deltaet. Møgeltønder betyder egentlig "Storetønder", men byen er i dag betydeligt mindre end Tønder. I Møgeltønder ligger Schackenborg Slot samt slotsgaden med ualmindeligt mange velbevarede huse fra 1700- og 1800-tallet. I det nærliggende Gallehus blev de berømte guldhorn fundet.
