- Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet

Lørdag d. 16. oktober 2010 blev Vadehavet den tredje nationalpark i Danmark og landets største, fladeste og vådeste.

De fire vadehavskommuner Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder har alle arealer i Nationalpark Vadehavet, men kun 300 km2 af Nationalparkens i alt 1.466 km2 er landområde.

97 % af naturen i Nationalpark Vadehavet er beskyttet som Natura 2000-område, der indeholder naturtyper som lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, åmundiger, marsk, strandenge, sandflader og klitter.

Nationalparkens formål er at styrke Vadehavets

Natur
Kulturhistorie
Friluftsliv
Formidling og forskning
Erhvervsudvikling
Internationale samarbejde

Kort over Nationalpark Vadehavet

Baggrund

Vadehavet blev udpeget som nationalpark 2008 og blev sendt i offentlig høring den 5. maj 2010 af miljøminister Karen Ellemann (V). I de følgende fire måneder, kunne borgere, lodsejere, interesseorganisationer og myndigheder drøfte rammerne for Nationalpark Vadehavet. Høringsfristen var den 9. september 2010.
Den 16. oktober 2010 åbnede Nationalparken og Bent Poulsen tiltrådte som formand.
Den 16. februar 2011 blev Nationalparkbestyrelsen udpeget af Miljøministeren

Læs mere

Nationalpark Vadehavets hjemmeside

Mit Vadehav - Nationalpark Vadehavets undervisningsportal

De tre tyske nationalparker i Vadehavet (på tysk)

Info om tidevand

Vil man ud og gå på de tørlagte vadeflader er det en god ide at tjekke tidevandsprognosen på dmi.dk. Afhængig af vejr- og vindforhold kan tidevandet afvige fra de normale prognoser. Det er på eget ansvar, hvis man går ud på de tørlagte vadeflader.

Læs mere

Vidste du...

At Nationalpark Vadehavet åbnede lørdag den 16. oktober 2010 og dermed blev Danmarks tredje og største Nationalpark?
At du kan finde "Havets grønne bønner" langs Jyllands vestkyst. De kaldes også ”Haricots de mer”. Det er en stor brunalge der på dansk hedder Remmetang.
I gamle dage, før bramgåsens redepladser på Svalbard blev fundet, troede man at den var en slags fisk eller skaldyr der ”klækkede” fra langhalsene.
At en søanemone ikke er en plante
At eremitkrebsen bor i gamle sneglehuse.
At man fisker over 100.000 tons blåmuslinger hvert år i Danmark
At man godt kan spise strandsnegle
At nogle fladfisk ligger på deres højre side og andre på den venstre side
At hajernes skelet ikke er ben, men brusk
At alle fladfisk ligner almindelige fisk som små
At Vadehavet starter der hvor Varde å løber ud i Ho Bugt
At sælerne aldrig fryser om vinteren fordi de har luffer på
At man godt kan spise hesterejer selv om de ikke bliver rigtig røde når man koger dem
At strandskaden kaldes for Mandøstorken på Mandø
At Vadehavets samlede areal er 7000 km2
At Vadehavet strækker sig fra Ho bugt til Den Helder i Holland
At skolebørnene på Mandø mister 30 skoledage om året, fordi de ikke kan komme ind til fastlandet pga. tidevandet
At Rømø er Danmarks 10. største ø
At mere end 80 forskellige dyr og planter er bragt til Nordsøen og Vadehavet fra fremmede egne
At 10-12 mio. vadefugle mellemlander i vadehavet for at spise hvert år
At strandskaden spiser mellem 200-300 hjertemuslinger om dagen
At mange vadefugle trækker op mod 20.000 km om året
At perioden mellem højvande og lavvande er 6 timer og 12 minutter. Derfor rykker tidspunktet for højvande og lavvande ca. 1 time fra dag til dag.
At tidevandet skyldes at solen og månen trækker i jorden
At kvelleren spises på fine restauranter som salat
At den spættede sæl jager mens den svømmer på ryggen
At den islandske ryle fordobler sin vægt i Vadehavet før den flyver videre
At 1 mia. kubikmeter vand strømmer ud og ind af det danske Vadehav hver dag. Det svarer til 42.000 kubikmeter vand i sekundet
at krabben har to tissemænd

ForrigeNæste

Vadehav.dk