- Samarbejdets historie

Samarbejdets historie

I 1982 underskrev Holland, Tyskland og Danmark en fælles erklæring (The Joint Declaration) som anses for den vigtigste milepæl i vadehavssamarbejdet. I fælleserklæringen forpligter de tre lande sig til at samarbejde om Vadehavets beskyttelse. Efterfølgende er landene blevet enige om, at samordne internationale aftaler og konventioner: Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, EF-habitatdirektiv (Natura2000) og EU-Vandrammedirektiv.
Nedenfor er listet de vigtigste beslutninger på de efterfølgende regeringskonferencer:

1988 i Bonn: Godkendelse af den Trilaterale sælaftale, som trådte i kraft i 1991.
1991 i Esbjerg: Godkendelse af fælles forvaltningsprincipper og målsætninger for Vadehavets benyttelse.
1994 i Leeuwarden: Godkendelse af en afgrænsning af et fælles samarbejdsområde og beskyttelsesområde samt fælles økologiske målsætninger.
1997 i Stade: Godkendelse af en fælles Forvaltningsplan for Vadehavet, ” Vadehavsplanen”
2001 i Esbjerg: etablering af et Vadehavsforum med henblik på en bedre integrering af regionale myndigheder og interesseorganisationer.
2005 på Schiermonnikoog i Holland: Udvikling af Vadehavsplanen til en egentlig forvaltningsplan i overensstemmelse med EU-direktiverne, der skal gennemføres ensartet i de tre lande.

Common Wadden Sea Secretariat
Virchowstrasse 1
D-26382 Wilhelmshaven
Germany

Tlf: +49 4421 9108 0
E-post: info@waddensea-secretariat.org
Hjemmeside: www.waddensea-secretariat.org.

Roborg ladeplads

Sagnene siger, at der i Vilslev Enge engang lå en sørøverborg, hvis beboere hærgede egnen syd for Esbjerg i et sådant omfang, at man på dette sted byggede en borg bemandet med ærlige folk, som værn mod sørøverne. Deraf navnet Roborg. Den rigtige forklaring er nok nærmere, at borg kan betyde banke og banken ved Roborg har siden 1645 været benyttet som ladeplads for Vadehavssejladsen.

Læs mere

Vidste du...

At Nationalpark Vadehavet åbnede lørdag den 16. oktober 2010 og dermed blev Danmarks tredje og største Nationalpark?
At du kan finde "Havets grønne bønner" langs Jyllands vestkyst. De kaldes også ”Haricots de mer”. Det er en stor brunalge der på dansk hedder Remmetang.
I gamle dage, før bramgåsens redepladser på Svalbard blev fundet, troede man at den var en slags fisk eller skaldyr der ”klækkede” fra langhalsene.
At en søanemone ikke er en plante
At eremitkrebsen bor i gamle sneglehuse.
At man fisker over 100.000 tons blåmuslinger hvert år i Danmark
At man godt kan spise strandsnegle
At nogle fladfisk ligger på deres højre side og andre på den venstre side
At hajernes skelet ikke er ben, men brusk
At alle fladfisk ligner almindelige fisk som små
At Vadehavet starter der hvor Varde å løber ud i Ho Bugt
At sælerne aldrig fryser om vinteren fordi de har luffer på
At man godt kan spise hesterejer selv om de ikke bliver rigtig røde når man koger dem
At strandskaden kaldes for Mandøstorken på Mandø
At Vadehavets samlede areal er 7000 km2
At Vadehavet strækker sig fra Ho bugt til Den Helder i Holland
At skolebørnene på Mandø mister 30 skoledage om året, fordi de ikke kan komme ind til fastlandet pga. tidevandet
At Rømø er Danmarks 10. største ø
At mere end 80 forskellige dyr og planter er bragt til Nordsøen og Vadehavet fra fremmede egne
At 10-12 mio. vadefugle mellemlander i vadehavet for at spise hvert år
At strandskaden spiser mellem 200-300 hjertemuslinger om dagen
At mange vadefugle trækker op mod 20.000 km om året
At perioden mellem højvande og lavvande er 6 timer og 12 minutter. Derfor rykker tidspunktet for højvande og lavvande ca. 1 time fra dag til dag.
At tidevandet skyldes at solen og månen trækker i jorden
At kvelleren spises på fine restauranter som salat
At den spættede sæl jager mens den svømmer på ryggen
At den islandske ryle fordobler sin vægt i Vadehavet før den flyver videre
At 1 mia. kubikmeter vand strømmer ud og ind af det danske Vadehav hver dag. Det svarer til 42.000 kubikmeter vand i sekundet
at krabben har to tissemænd

ForrigeNæste

Vadehav.dk