Vadehav.dk

Samarbejdets arbejdsgrupper

Trilaterale Regeringskonferencer 
De Trilaterale Regeringskonferencer, der afholdes hvert 3.-4. år
Dette er den højeste beslutningsinstans inden for vadehavssamarbejdet og består af de ansvarlige ministre i de tre lande. Danmark: Miljøministeren, Tyskland: Ministeren for miljø, naturbeskyttelse og atomsikkerhed, Holland: Ministeren for landbrug, miljø og fødevarekvalitet

Senior Officials (SO)
Senior Officials er de involverede ministeriers topembedsmænd, der forbereder Regeringskonferencen og sammenskriver det endelige udkast til regeringserklæring til vedtagelse på Regeringskonferencen.

Den trilaterale arbejdsgruppe (TWG)
TWG mødes 2-3 gange pr. år består af ministerielle embedsmænd og regionale myndigheder samt observatører for interesseorganisationer.

Vadehavssekretariatet (CWSS)
CWSS logoCWSS blev etableret i 1987 og har hovedsæde i Wilhelmshaven. Vadehavssekretariatet har ansvaret for de mere administrative og til dels praktiske opgaver i vadehavssamarbejdet. Bl.a. leder de projekter og arbejdsgrupper omkring monitering (TMAP) og forvaltning af sæler, fugle og fysisk-kemiske emner og har derved en vigtig funktion som kontakt til de nationale eksperter og interessegrupper. Desuden deltager sekretariatet i internationale møder og konferencer omkring naturbeskyttelse og bæredygtig udvikling af Vadehavet.

Vadehavsforum 
Vadehavsforum (WSF) blev etableret i 2002 på baggrund af den 9. Regeringskonference i Esbjerg med den arbejdsplan at fremkomme med forslag til bæredygtig udvikling for en række sektorer i vadehavsområdet.

WSF er en uafhængig platform af interessegrupper fra vadehavsregionen, der består af repræsentanter fra sektorerne landbrug, energi, fiskeri, industri og havne, naturbeskyttelse, turisme såvel som lokale og regionale styrelser.
Resultatet af arbejdet blev en aktionsplan og rapporten; ”Isen brydes”, der blev præsenteret på Regeringskonferencen i 2005. På regeringskonferencen anbefalede man, at WSF fortsatte arbejdet og dermed implementere aktionsplanen.

Vadehavsforum logo

 

Vadehavsforum: http://www.waddensea-forum.org/