Sort Sol
"Sort Sol" kalder man de store stæreflokkes "dans" på aftenhimmelen, når de på deres vej "ind" for at overnatte formørker den nedgående sol.
"Dansen" er en "Ballet makabre" hvor de fantastiske formationer stærene tegner på himmelen skyldes stærenes undvigemanøvre når de angribes af rovfugle på jagt efter dagens sidste måltid.
Stærene overnatter typisk i marskegnenes rørskove og pilekrat, i store flokke der op til det endelige træk til deres vinterkvarter kan tælle op til 1 mio fugle.


























