Roborg Ladeplads
Sagnene siger, at der i Vilslev Enge engang lå en sørøverborg, hvis beboere hærgede egnen syd for Esbjerg i et sådant omfang, at man på dette sted byggede en borg bemandet med ærlige folk, som værn mod sørøverne. Deraf navnet Roborg.
Ladeplads og ikke borg
Den rigtige forklaring er nok nærmere, at borg kan betyde banke og banken ved Roborg har siden 1645 været benyttet som ladeplads for Vadehavssejladsen. Herfra udskibedes der tørv, tømmer, tegl og korn til Fanø og stude til Norge og Hamburg. Ladepladsens storhedstid faldt sammen med Fanøs store søfartsperiode og siden 1754 har stedet haft egen kro og siden hen også købmand og tømmerhandel.
Roborg ebbevej
Roborg menes at være blevet ladeplads fordi en gren fra Grådyb har sendt en lo (sejlrende) ind gennem Vadehavet, der udmunder omtrent ved Krogsgårdbæk. Fra vandsiden var det dermed muligt at sejle de fladbundede everter tæt på kysten ved at følge å-løbet op til den hårdt sammentrykte vadeflade ud for Roborgbanken. De tungere skibe derimod kastede dækslasten overbord ved Novrup bæk ved indgående vand, hvorefter båden selv kunne følge med tidevandet ind til lejestedet, hvor en grusbelagt og vel vedligeholdt ebbevej førte ud.
Roborgbanke synlig i landskabet
Fra landsiden har Roborgbanken udmærket sig ved at hæve sig op over det ufremkommelige marsklandskab og har derved gjort det muligt at transportere gods helt ud til kysten. Da Roborg var på sit højeste førte egnens to vigtigste veje tæt forbi. Ad Vestre Strandvej, der i dag hedder hovedvej 11 kørte man til købstaden Varde og ad Østre Strandvej hentede man bl.a. klyne i Ravnsø Mose.
Landskabsforståelse
Roborg er et typisk eksempel på, hvordan landskabet og transportmulighederne har suppleret hinanden og hvordan sådanne knudepunkter har trukket folk til. Da jernbanen i Tjæreborg blev bygget i 1874 forsvandt livet omkring Roborg og kroen flyttede ind til Tjæreborg by og er i dag kendt som Blichers kro.
