Vadehav.dk

Morild

Morild er et lysfænomen, man ofte ser i bølgeskvulpene ved stranden eller ved molen i havnen.  

Morild kommer fra alger med lysproducerende organer og stimuleres af bevægelser i vandet. Lyset fremkaldes af en kemisk reaktion hvor stoffet luciferin påvirkes af ilt og enzymet luciferase.

Hvis man har mulighed for at fange nogle af algerne i et syltetøjsglas kan man fremprovokere lyset ved at røre rundt i vandet med en ske.

Morild forekommer både dag og nat og gennem hele året. Men sidst på sommeren er intensiteten højere og derfor ses lyset oftere.
Morild ses også hos visse bakterier, andre alger, dybhavsblæksprutter og hos fisk, men man ved ikke med sikkerhed, hvad lyset bruges til. Sandsynligvis til en form for kommunikation som fx beskyttelse mod rovdyr, eller måske som kamuflage.