Knortegåsen
Knortegåsen - den lille havgås.
Tag ud med kikkert og oplev Vadehavets mindste gås - Knortegåsen. Fra september og indtil midten af oktober topper besøget af Knortegåsen i Vadehavet.
Hvordan ser en knortegås ud?
Knortegåsen er en lille korthalset gås, der vejer ca. 1,5 kg. De ældre fugle har en hvid halsring, hvorimod de unge fugle endnu ikke har fået den hvide stribe. Hoved og hals er sorte, og vingerne mindre mørke. Knortegæs hører på jægersprog til Sortgæssene.
To racer af Knortegås
Det er muligt at opleve to racer af Knortegås i Vadehavet. Den fåtallige lysbugede med en lysegrå underside og den talrige mørkbugede, som næsten er ligeså mørk på undersiden, som på ryggen. I flugten kendes den mørke gås også på den hvide gump.
Knortegåsen trækker mere end 3000 km
Knortegåsen kendes ikke mindst på stemmen - et rullende knorrr-knorrr når den trækker af sted i sine uregelmæssige flokke kaldet kiler. Gåsen trækker længere nordpå end nogen anden gås og tilbagelægger dermed mellem 3.000 km og 6.500 km fra ynglepladserne i arktisk Rusland og på Svalbard ned til vinterpladserne i Holland og i det sydvestlige Frankrig.
Knortegåsen ynglesucces afhænger af vejret og lemminger
Knortegåsens ynglesucces svinger meget stærkt for år til år. For som det gælder andre kystynglende fugle kan det barske vejr på ynglepladserne i Arktis være afgørende for ungernes overlevelse. Bestanden af lemminger har ligeledes en indirekte, men væsentlig betydning for knortegåsens ynglesucces. Der hænger sammen med polarræves ynglesucces. I gode lemmingeår får polarræven mange unger, men falder lemmingerne i antal må polarrævene finde andre fødeemner. Reder bliver tømt for æg og Knortegåsen får ingen unger. Men da lemminger er en af de vigtigste fødekilder for polarrævene vil bestanden falde drastisk alligevel og Knortegåsen kan igen få sine unger på vingerne.
Har Knortegåsen haft ynglesucces i år? – tjek selv
Når gæssene ankommer til Vadehavet kan man selv tjekke om ungfuglene har haft succes. Møder man en gåseflok kan man i behørig afstand, uden at forstyrrer dem, med sin kikkert se, om der er ungfugle imellem. Disse kendes på den manglende hvide halsring.
Hvor finder jeg gæssene?
Knortegåsen findes ofte i områder med Ålegræs. Er der ingen Ålegræs går de og afgræsser strandengen. Omsætningen er stor og fedtdepoterne skal bygges godt op til den videre rejse. Da gæssene ikke kan nå at optage nok om dagen tager de også lavvandet i brug om natten, når de afgræsser Ålegræsbælterne.
Knortegåsen spiser i op til 16 timer i døgnet. Men den megen føde betyder også, at Knortegåsen må af med meget afføring. Knortegåsen lægger 411 lorte i døgnet, svarende til en hvert 3,5 minut.
Hvor mange Knortegæs kommer forbi Vadehavet?
I efteråret opholder der sig 15-20.000 Knortegæs i det danske Vadehav. Blandt andet kan de opleves syd for Vester Vedsted sluse, hvor der er et lille ålegræsbælte
Der er kommet flere Knortegæs
Jagtfredningerne i Vesteuropa og sidst i Danmark i 1972 har medført en stigning i antallet af Knortegæs, samt at de i dag er langt mindre sky end tidligere.
God tur ved Vadehavet
Naturvejleder Klaus Melbye, Vadehavscentret i Vester Vedsted
