Fugletrækket
H.C. Andersen skriver: ”at rejse er at leve”. For trækfuglene kan man tilføje “..er at overleve!”, da de ikke bor faste steder, men hele tiden er på vej mod nye spisekamre og rastesteder, hvor de i ro og mag kan skifte deres fjer og tanke fedtdepoterne op - de fouragerer.
Vinterferie i Afrika
Hvor mange af os kunne ikke tænke sig at holde vinterferie i tropisk Afrika i mangroven, være om foråret i Vadehavet, holde sommerferie på tundraen på Nordpolen, for atter igen i august at være i Vadehavet, måske med en sviptur til det sydlige England. Og endelige i december at flyve til det varme Afrika igen.
Historien om rylens eventyrlige liv, er en næsten uvirkelig historie, om fuglen der hvert år flyver mere end 15.000 km og som opnår en alder på op til 25 år.
Ædeflip
Forud for trækfuglenes rejser skal fuglene opbygge fedtreserver, så de kan flyve non stop. Fuglene må derfor ofte æde hele tiden, når tidevandet har trukket sig tilbage, og vaderne står blanke og rige på føde.
Rylen skal øge sin vægt på op til 40-60% i løbet af den måned, den er i Vadehavet. Samtidig skal der bruges energi til fjerskift, som også sker mens fuglene opholder sig i Vadehavet - fjerskiftet er en forudsætning for at rylen kan tilbagelægge de store afstande.
Historien om ryle nr. RZ23637
Ryle nr. RZ23637 blev d. 22. marts fanget af en Ringmærker. Vægten er 42,5 gram. Den samme fugl ses på Vadehavet i Vester Vedsted d. 16. Maj og vejer nu 58,5 gram. I 16 timer i døgnet søger den føde i Vadehavets mudrede havbund. Som symaskiner følger ryleflokkene næsten et netmønster i deres søgen efter mad på vaden og man kan ofte møde rækker af parvise huller - der hvor rylen med sit følsomme næb søgte Vadens kolossale spisekammer. I alt skal den tage 0,9 gram på pr. døgn for at nå det optimale. Vægten er på ca. 74,5 gram d. 29. maj, og nu er det på tide at komme af sted.
RZ23637 tager af sted i en kilometers højde, og med hastigheder på mellem 70-90 km/time flyver den mod yngleområderne på Taimyr halvøen 3800 km borte. Går det efter planen nås Taimyr halvøen efter 45 timers flyvning.
Det er d. 10. juni og der er sne overalt, men hannen med nummeret RZ23637 er med det samme i gang med at finde sit gamle yngleområde. Der er ingen tid at spilde.
D. 30. juni har han fundet sin mage, og hun har lagt det første æg på i alt 11 gram. Hannens vægt er nu 60,5 gram og hunnens er efter æglægningen nede på 55 gram.
Hunnen har d. 6. juli lagt alle fire æg og er nu nede på 42 gram - fire gram er der endnu tilbage. RZ23637 ruger i op til 8 timer om dagen. Hunnen skal have tid til at finde insekter - hun skal op i vægt.
De sidste døgn må hannen RZ23637 klare reden helt alene, og forlader han reden blot i 30 minutter vil både unger og de sidste æg dø af kulde - han holder temperaturen ved æggene på 41,2 grader. Hans vægt er nu 42 gram d. 6. august.
Endelig d. 13. august er hannen meget urolig. Én unge klarede sig igennem. Hannen er ikke steget i vægt siden d. 6. august, og nu må ungen klare de sidste 15 dage alene i tundraen - han har fire hårde døgn foran sig, i alt 3800 km - d. 17. august lander han i Vadehavet.
D. 1. september ses de første ungfugle og de “gamle” ryler står nu på Vadehavet og fælder - fjerene skal skiftes. Fjerfældningen tager i alt op til 94 dage.
Nu sker det næsten umulige. RZ23637 bliver fanget igen af ringmærkerne d. 20. september. Hans fjer var ikke alle skiftede og han var ikke hurtig nok. Kropsvægten er kun 46 gram.
Om rylen nu ved det eller det er en tilfældighed er der ingen der ved. Men den nummererede ryle vælger, at flyve til området The Wash - et godt mudret fødeområde i England som er uden for dets trækrute - her tager rylen op til 3 gram på om dagen.
Den 14. december sker det fantastiske. To fuglefolk sejler rundt i en kano i mangroven i Vestafrika - godt 4500 km fra Vadehavet og England - og der - lige foran dem står ryle nummer RZ23637 på rødderne af træerne - den klarede turen.
Naturvejleder Klaus Melbye, Vadehavscentret
