- Esbjergs vugge - dokhavnen

Esbjergs vugge - dokhavnen

Dokhavnen er Esbjergs første havn og grunden til at Esbjerg blev forvandlet fra et tyndbefolket område til en stor havne- og industriby.

Beslutningen om at bygge en havn skete efter nederlaget ved Dybbøl Banke i 1864, hvor Danmark mistede havnene i Tønning og Husum til tyskerne.

Bygget som dokhavn

Esbjerg dokhavn

Havnen stod færdig i 1874 og blev bygget som en såkaldt dokhavn pga. den store tidevandsforskel og for at begrænse tilsanding af havnen. Havnen blev byg

get som et trekantet bassin med en sluseport for enden ud mod havet. Slusen skulle sikre en konstant vandstand i havnen. I dag er havnen blevet uddybet og sluseporten er fjernet.

Blandt Danmarks største havne

Esbjerg havn er siden blevet udvidet flere gange og er i dag blandt Danmarks fire største havne. Det oprindelige lille trekantede bassin er stadig let genkendeligt og omkring bassinet er nogle af havnens ældste bygninger stadig bevaret:

Det gamle toldkammer, Toldbodvej 1, fra 1897

Havneadministrationen, Hulvejen 1, fra 1898

Fiskepakhuset, Dokvej 3, fra 1901

Karantænestationen, Britanniavej 2, fra 1903

Restaurant Gl. Havn, fra 1903

Sømandshjemmet, Adgangsvejen 1, fra 1903

Havnebetjentboligerne på hjørnet af Stålvej og Stormgade, fra 1903

KFK’s administrationsbygning, fra 1904

Nanna Ramsgaard, Vadehavets Formidlerforum

Roborg ladeplads

Sagnene siger, at der i Vilslev Enge engang lå en sørøverborg, hvis beboere hærgede egnen syd for Esbjerg i et sådant omfang, at man på dette sted byggede en borg bemandet med ærlige folk, som værn mod sørøverne. Deraf navnet Roborg. Den rigtige forklaring er nok nærmere, at borg kan betyde banke og banken ved Roborg har siden 1645 været benyttet som ladeplads for Vadehavssejladsen.

Læs mere

Vidste du...

At Nationalpark Vadehavet åbnede lørdag den 16. oktober 2010 og dermed blev Danmarks tredje og største Nationalpark?
At du kan finde "Havets grønne bønner" langs Jyllands vestkyst. De kaldes også ”Haricots de mer”. Det er en stor brunalge der på dansk hedder Remmetang.
I gamle dage, før bramgåsens redepladser på Svalbard blev fundet, troede man at den var en slags fisk eller skaldyr der ”klækkede” fra langhalsene.
At en søanemone ikke er en plante
At eremitkrebsen bor i gamle sneglehuse.
At man fisker over 100.000 tons blåmuslinger hvert år i Danmark
At man godt kan spise strandsnegle
At nogle fladfisk ligger på deres højre side og andre på den venstre side
At hajernes skelet ikke er ben, men brusk
At alle fladfisk ligner almindelige fisk som små
At Vadehavet starter der hvor Varde å løber ud i Ho Bugt
At sælerne aldrig fryser om vinteren fordi de har luffer på
At man godt kan spise hesterejer selv om de ikke bliver rigtig røde når man koger dem
At strandskaden kaldes for Mandøstorken på Mandø
At Vadehavets samlede areal er 7000 km2
At Vadehavet strækker sig fra Ho bugt til Den Helder i Holland
At skolebørnene på Mandø mister 30 skoledage om året, fordi de ikke kan komme ind til fastlandet pga. tidevandet
At Rømø er Danmarks 10. største ø
At mere end 80 forskellige dyr og planter er bragt til Nordsøen og Vadehavet fra fremmede egne
At 10-12 mio. vadefugle mellemlander i vadehavet for at spise hvert år
At strandskaden spiser mellem 200-300 hjertemuslinger om dagen
At mange vadefugle trækker op mod 20.000 km om året
At perioden mellem højvande og lavvande er 6 timer og 12 minutter. Derfor rykker tidspunktet for højvande og lavvande ca. 1 time fra dag til dag.
At tidevandet skyldes at solen og månen trækker i jorden
At kvelleren spises på fine restauranter som salat
At den spættede sæl jager mens den svømmer på ryggen
At den islandske ryle fordobler sin vægt i Vadehavet før den flyver videre
At 1 mia. kubikmeter vand strømmer ud og ind af det danske Vadehav hver dag. Det svarer til 42.000 kubikmeter vand i sekundet
at krabben har to tissemænd

ForrigeNæste

Vadehav.dk