Amerikansk Knivmusling
Naturen beriges -eller gør den? Oftest hører vi om dyre- og plantearter, der forsvinder fra vores natur, men der er også eksempler på at nye arter kommer til. Den amerikanske knivmusling er blot ét eksempel.
Av for...!
Enhver der færdes langs især Vestkysten og Limfjorden kender den. Den er op til 16 cm lang, ligner en sammenfoldet ragekniv og ligger ofte i tusindvis i bræmmer på stranden – især efter vinterens blæsevejr.
Muslingen lever på højkant nedgravet i sandet på det lave vand. Når den dør, sker det ofte at skallerne stikker op fra bunden, og det er i den situation at mange barfodede badegæster har stiftet et ubehageligt bekendtskab med den. Skallerne er nemlig knivskarpe!
Velbekomme
Edderfuglen derimod, nyder tilsyneladende dens tilstedeværelse. I en nyligt afsluttet undersøgelse af edderfuglemaver fra Vadehavet fandt vi rester af amerikansk knivmusling i 43 % af fuglene. Det tyder altså på, at muslingen nu ikke blot er her, men også indgår i fødekæden. Ét uløst mysterium er, hvordan edderfuglen får fat i muslingen, der er ret hurtig til at trække sig ned i bunden.
Fra Amerika til Europa
For 25 år siden fandtes muslingen kun langs den Nordamerikanske østkyst.
En barriere som Atlanterhavet har den ikke kunnet krydse uden menneskets hjælp. Årsagen til at den nu findes langs Nordvesteuropas kyster fra Frankrig til Norge, skal findes i menneskelige aktiviteter, i dette tilfælde formentlig skibsfarten.
Alene i Nordsøen er der de seneste 50 år indslæbt ca. 70 forskellige arter – de fleste af dem som blinde passagerer i skibes ballasttanke. Hvordan hulen havner en 16 cm lang musling så i ballasttanken på et skib? –Det gør den formentlig heller ikke. De fleste mindre havdyr formerer sig vha. larver – fritsvømmende, næsten mikroskopiske små dyr, der efter nogle uger udvikles til det ”færdige” dyr. Disse larver kan nemt overleve en tur over f.eks. Atlanterhavet inde i et skibs ballasttanke, og derefter etablere sig i det område, hvor tanken tømmes. De fleste arter, der dukker op på den måde går sikkert hurtigt til grunde, men nogle af dem formår at ”bide sig fast” og sprede sig.
Berigelse eller...
Historien er fuld af eksempler på uheldige virkninger i forbindelse med indslæbning af fremmede arter af dyr og planter. Alger i Middelhavet, Vandremuslingen/ zebramuslingen/ østerspest, kaniner i Australien, elmesygen, bjørnekloen, rynket rose, iberisk skovsnegl...
Faktisk regner nogle invasion af nye arter for en af de alvorligste trusler mod ”biodiversiteten” dvs. ; en diversitet vi er forpligtet til at bevare. Den alvorligste trussel er fortsat tab af levesteder eller habitater i vores natur som følge af menneskelig påvirkning.
Tabet af levesteder og bioinvasion er imidlertid vanskeligt adskillelige størrelser: Eksempelvis kan invasive arter også resultere i tab af levesteder via deres forandring af eksisterende. At engen fortsat er til stede, kan den plante der lever i skyggen af en altdominerende bestand af Bjørneklo, ikke ”bruge til noget”.
